På denne side kan du læse en del af foreningens historie.

Klik på et årstal for at navigere rundt.

Da Lokomotivfyrbøder Karl Hansen, Ole Rømersgade 37, 1. sal i Århus i 1948 blev indkaldt til Trainafdelingen i Ryvangen i København, var der ingen der på det tidspunkt kunne vide, at det ville blive starten på Trænregimentet / Jyske Trænregiments soldaterforening.

I 1948 fandtes der kun en soldaterforening for trænsoldater. Den var oprettet i 1919 og hed Trainsoldaterforeningen. At den lå i København var naturligt, da regimentet var hjemmehørende der.

Efter sin hjemsendelsen fik Karl Hansen lyst til at træffe nogle af sine gamle kammerater igen. Han fik den ide, at det ville være godt med en afdeling af Trainsoldaterforeningen i Jylland. Fynboer og jyder skulle således ikke drage til hovedstaden, hver gang de fik lyst til at møde gamle soldater­kammerater. Ønsket om en forening i Jylland fik yderligere næring da Jyske Trænregiment blev oprettet den 1. november 1951.

Trangen til at møde de gamle soldaterkammerater, samt oprettelsen af det nye regiment, fik Karl Hansen til at skrive et brev til formanden for Trainsoldaterforeningen G. Leffland Schulze.

Det ville være at overdrive, hvis man påstod at bestyrelsen på Sjælland var positivt indstillet over for dette forslag.

Efter en del brevveksling blev man dog til sidst enige om at prøve på at etablere en afdeling af Trainsoldaterforeningen i Jylland.

Til toppen

I april kunne man i Trainsoldaterforeningens blad ”Trainsoldaten” læse, at der søndag den 12. april kl. 10.00 ville blive afholdt stiftende generalforsamling for en Jyllandsafdeling af Trainsoldaterforeningen i folkets hus Amaliegade i Århus.

For at få tag i jyderne havde man yderligere indrykket en annonce i Jyllandsposten med samme meddelelse.

Formanden og sekretæren fra Trainsoldaterforeningen på Sjælland drog til Århus for at mødes med den fremmødte skare af håbefulde jyder, der fra hovedforeningen var blevet lovet al mulig støtte. Sådan kunne det læses i Trainsoldaten, hvor det yderligere blev slået fast, at når den nye afdeling var vokset stor og stærk, ja så skulle den være en selvstændig forening.

På dette møde fik man valgt den første bestyrelse til Jyllandsafdelingen. Bestyrelsen bestod af syv mand, og det var et helt naturligt følge, at Jyllandsafdelingens første formand blev 1128/48 Karl Hansen.

Onsdag den 12. august havde man det første bestyrelsesmøde. Man besluttede her at skrive til hovedforeningen for at få tilsendt lister over de medlemmer, der boede i Jylland. I november måned havde man det andet og sidste møde det år. Til dette møde havde man nu efter en hel del skriverier endelig modtaget medlemslister fra København. Disse lister var dog ikke ført ajour, så det var stadig svært at komme i gang med arbejdet.

At det var en spæd begyndelse for Jyllandsafdelingen fremgår af al tydelighed af referater fra møder og kassebøger. Det ville stadig være at omgås sandheden en smule, hvis man påstod at samarbejdet med hovedforeningen på Sjælland gik gnidningsløst.

At det efter Jyllandsafdelingens mening ikke var den optimale måde at drive foreningen på, lod man klart skinne igennem over for hovedforeningen på Sjælland. Man skaffede i Jylland medlemmer fra hvert hjemsendelseshold. Pengene gik til hovedforeningen, og medlemmerne fik et medlemsblad ”Trainsoldaten” hvor det meste af stoffet var ”Sjællandsk”.

Lørdag den 13. marts afholdt man sin første ordinære generalforsamling på KFUM´s soldaterhjem i Århus. Fremmødet var ikke stort. Kassebeholdningen viste efter revisionen kr. 86,10. Man havde ved starten af Jyllandsafdelingen modtaget kr. 100,00 fra hovedforeningen til brug for driften, så det var ikke de store midler der var til at lave foreningsarbejde med.

I juni måned forsøgte man sig med en udflugt med bus og madkurv til Gl. Løgten Strandkro. Denne tur måtte dog aflyses pga. manglende deltagelse.

Problemerne med hovedforeningen fortsatte og drejede sig nu også om uoverensstemmelser med kontingentopkrævninger og bladudgivelser. Man ville i Jyllandsafdelingen gerne havde dette overdraget. Man sammensatte derfor et brev til hovedforeningen. Brevet fik et efterskrift af regimentchefen for Jyske Trænregiment, oberst H.P. Steensgaard. Det var et uhyre vigtigt brev, da afdelingens fremtid afhang af svaret.

Der blev i 1954 afholdt tre bestyrelsesmøder.

Til toppen

Samarbejdet med hovedforeningen haltede stadig, og det kneb gevaldigt med at få de vigtige medlemslister. Samtidig med medlemslisterne, udeblev også de midler, der skulle tilflyde afdelingen til driften, og kassebeholdningen beløb sig den 15. april til kr. 63,70.

De små gnidninger beskrev G. Leffland Schulze i Train­soldaten nr. 5, maj 1955 på følgende måde:

”Som jeg fortalte på hovedbestyrelses ordinære generalforsamling i år gik det ikke så godt med vor jydske afdeling som det kunne ønskes, og jeg lagde ikke skjul på, at man fra denne afdelings besty­relses side var stærkt utilfredse med de nuværende forhold”.

”I konsekvens heraf rejste jeg til Århus for at deltage i vor jydske afdelings generalforsamling og prøve i fællesskab med denne afdelings bestyrelse at nå frem til en bedre og mere tilfredsstillende løsning på problemerne. Det er min opfattelse at de uoverensstemmelser og misforståelser, der var opstået, på dette møde er blevet ryddet af vejen”.

At Jyllandsafdelingen ikke var af helt samme mening fremgår med al tydelighed af referatet af ge­neralforsamlingen den 17. april i Folkets hus i Århus:

”Til slut forebragte bestyrelsen formanden i København et ultimatum der gik ud på, at såfremt Jyllandsafdelingen ikke blev en selvstændig forening, ville bestyrelsen nedlægge sine mandater. Man gav formanden 14 dages frist”.

Man ønskede ganske enkelt at oprette sin egen Trainsoldaterforening i Jylland, uanset om forenin­gen på Sjælland ville være med til det eller ej.

Dette, sammenholdt med Jydske Trainregiments oprettelse i 1951, og Østre og Vestre Landsdelskommando nu var etableret, fik Jyllandsafdelingen til at holde hårdt på for at få sin egen selvstændige forening.

22. juni drog Karl Hansen og Bjarne Brodtkorb således til hovedstaden for at deltage i Trainsoldater­foreningens ekstraordinære generalforsamling. Rejsen havde et formål. Man skulle overbevise sjællænderne om jydernes synspunkt: To foreninger med et fælles blad.

Som Karl Hansen rammende udtrykte det i en tale den 10. september året efter:

”det blev en kamp om radiserne”.

22. juni 1955 blev en mærkedag. Jydske Trainregiments Soldaterforening opstod. Man havde nu to foreninger for Trænsoldater med Storebælt som skillelinie.

At adskillelsen gav bestyrelsen en saltvandsindsprøjtning kunne ses ved, at der blev afholdt hele seks bestyrelses­møder det år. Man var stadig stærkt utilfreds med ikke at havde modtaget det vigtige medlemskartotek. Det kneb ligeledes med samarbejdet om udgivelsen af foreningernes fælles blad, ligesom der nu også var opstået uenighed om vederlag for udgivelserne. Dette gjorde ikke samarbejdet bedre og man blev i Jylland enige om at udgive sit eget blad.

Til toppen